28. juni
Der knokles i den nye bestyrelse. Vi er gået online med den nye hjemmeside, Facebookgruppen “Ørby og omegn”, Invitation til sommerfesten og projektet med at få nye medlemmer til Ørby Bylaug.


27. juni
Nu er den nye Facebookgruppe “Ørby og omegn” åbnet for medlemmer.

Det er mindre end en måned siden den nye bestyrelse blev valg, men den ny bestyrelse har allerede et meget højt aktivitetsniveau.
Et af de klare ønsker fra den ny bestyrelse, er at foreningen skal have en gruppe på Facebook. Foreningen har ikke tidligere haft egen tilstedeværelse på noget socialt medie, men har benyttet eksisterende, private grupper.

Det er vigtigt for vores landsby at vi har en gruppe som altid tilhører byen og at den administreres af den til enhver tid siddende bestyrelse. På den måde kan vi sikre at alle relevante personer og/eller virksomheder i byen bliver tilbudt medlemskab af gruppen.

Bestyrelsen har derfor oprettet Facebook gruppen Ørby og Omegn, og vi håber i vil acceptere denne invitation til at deltage i gruppen.

Nyheder fra Bylauget vil fremover blive sendt i denne gruppe og her www.ørbybylaug.dk, sammen med information om aktiviteter såsom Sommerfest, vandreture og meget andet, ligesom snak blandt landsbyens beboere som altid er velkommen.

Vi glæder os til at “møde” dig i den nye gruppe til et givende, spændende, aktivt og berigende “ØRBY Og Omegn” fællesskab.


27. juni
Så har bylauget lagt information ud om den kommende Sommerfest d. 24. august 2019. Se inde under aktiviteter, hvor du også tilmelder dig.


19. juni
Så fik vi flyttet foreningens materiel fra Roars lade. Tak til Roar for, at vi har haft muligheden for at bruge jeres lade i de mange år.
Gribskov Kommune kontaktet m.h.p. at kunne opsætte et lille skur til vores telte, borde og grill.


18. juni
Bestyrelsemøde. Den gode energi i bestyrelsen giver fuld valuta for skillingen. Læs gerne vores referat under “om Ørby Bylaug”. Det bliver uploadet lige så snart det er godkendt.


6. juni 2019
Den nye bestyrelse har haft sit første bestyrelsesmøde. Det bliver en helt ny fremtid for Ørby Bylaug. Den nye bestyrelse har en masse gode idéer om. hvorledes arbejdet fra den gamle bestyrelse kan videreføres og udvikles.
Bestyrelsen vil bl.a. prioritere at øge medlemstallet i foreningen.


Maj 2019
Så er der afholdt generalforsamling og den nye bestyrelsen er valg.